Skip to content

Baggrund

Steffan Kohberg Nielsen. Elektriker i 20 år, 10 år som selvstændig elinstallatør.

Jeg startede med tavle, installation, industri, maritime opgaver og automation — anlæg der skulle bygges, indkøres og køre. Det er stadig baggrunden. De seneste år har tyngden flyttet sig til sol, inverter, batteri og net.

I knap tre år har jeg siddet på servicelinjen for Solplanet Danmark — ved siden af arbejdet for flere danske solcelle-installations- og servicevirksomheder. På linjen: fjernsupport, fejlfinding, opdatering, indstilling og optimering. Analyseret anlæg, startet op og sikret at indstillinger og produktion passer. Ofte bindeleddet mellem marken, virkeligheden og producenten — med feedback tilbage til udvikling. Når fjernsupport ikke rakte, har jeg været i marken som specialtekniker: service, nye anlæg, reklamationer. Store og små. For installatører, grossister og private.

Samtidig teknisk hjælp og sparring til installatørerne: salg, dimensionering og den knowhow, der skal til for at anlægget hænger sammen. Primært Solplanet og Growatt. Også Solax, Huawei, Fronius, Kostal og andre, når sagen krævede det.

SKN Energy er den faglige forlængelse af det. Teknisk rådgivning på el og anlæg — tavle, styring, sol, inverter, batteri, lader og det net, anlægget skal hænge på. Når delene ikke spiller sammen, er opgaven at finde hvorfor — og hvad der skal til, før det kører. Montage og autorisation bliver hos installatøren. Jeg går i anlægget: data, app, tavle, dokumenter og den samtale netselskabet faktisk tager.

Store anlæg er en decideret kompetence: GPD, VAS-EL, type B og dialogen med netselskabet. Under 50 kW er en pakke på solcelletilmelding.dk. Procesanlæg og robotautomation ligger i samme fag, når styringen skal køre — ikke kun se rigtig ud på tegningen.

Sagerne er danske. Arbejdet kører remote fra Thailand. Online samarbejde er standarden. Udkørende samarbejde når jeg er i Danmark.